HANDELSBETINGELSER

Nedenstående betingelser gælder ved køb af startnummer til IAAF/Mikkeller VM Cross Country Aarhus 2019.

Ved køb af startnummer handler du med:

Dansk Atletik Forbund (CVR: 46217128)

Idrættens Hus

Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

+45 60 61 85 25

dansk-atletik.dk

[email protected] 

Betaling og tilmelding varetages af Sportstiming.

Arrangører

IAAF/Mikkeller VM Cross Country Aarhus 2019 arrangeres af Dansk Atletik Forbund i tæt samarbejde med Det Internationale Atletik Forbund, IAAF, samt Sport Event Denmark og Aarhus Kommune. Mikkeller er titelsponsor. Løbet afvikles efter Dansk Atletik Forbunds og det Internationale Atletik Forbunds regler.

DELTAGERBETINGELSER

Persondata og fortrolighed

Et startnummer er personligt, og det påhviler deltager at være registreret med korrekte personlige oplysninger. Uautoriseret brug af et startnummer kan og vil føre til diskvalifikation. Overdragelse af et startnummer er muligt mod gebyr.

Arrangørerne forbeholder sig ret til at vise deltagers navn, klub, land, firma, fødselsår og nationalitet på startnumre, deltager- og resultatlister. Personlige oplysninger, der afgives i forbindelse med tilmelding og deltagelse i IAAF/Mikkeller VM Cross Country Aarhus 2019, opbevares sikkert af arrangørerne og videregives eller sælges aldrig til tredjepart, udover i forbindelse med ovenfor nævnte offentliggørelse eller i forbindelse med anonymiseret statistik. E-mails og mobilnummer vil udelukkende blive anvendt til at sende nødvendig løbsinformation til deltagere, medmindre der afgives samtykke til andet. Deltageren har mulighed for at afmelde denne kommunikation, men såfremt man frabeder sig email-information, vil man ikke modtage anden form for deltagerinformation.

Brug af mediemateriale

Fotos, filmoptagelser, interviews og lignende mediemateriale, hvori deltagere optræder i forbindelse med IAAF/Mikkeller VM Cross Country Aarhus 2019, kan efterfølgende frit benyttes af arrangørerne, herunder også til markedsføringsformål. Alle fotos, som arrangørerne benytter såvel online som på trykt materiale, herunder på hjemmesider, Facebook, Instagram og Twitter, er underlagt ophavsret og må på ingen måde anvendes med markedsførings- eller kommercielt formål uden aftale. De officielle pressefotos, som stilles til rådighed i mediepakken, må anvendes frit i forbindelse med omtale af IAAF/Mikkeller VM Cross Country Aarhus 2019. For tilladelse til brug af fotos, kontakt venligst løbsarrangørerne.

Startnumre

Startnumre udsendes ikke med post, men skal afhentes i dagene op til løbet på expo i Aarhus (konkret info følger). Udlevering af startnummer kræver fremvisning af det startkort, der udsendes per e-mail til deltageren, inden løbet afvikles. Afhentning af startnumre på selve løbsdagen sker på eget ansvar, og forsinkelser som følge af eksempelvis trafikale forhold, kø til afhentningsstedet og lignende påhviler alene deltageren.

Særlige forhold eller udstyr

Blinde og fysisk udfordrede personer kan deltage under hensyntagen til andre løbere. Medbringes særligt udstyr, herunder kørestole eller babyjoggere, skal dette ske efter forudgående aftale med løbets arrangører.

TILMELDINGSBETINGELSER

Bekræftelse og kontrol af tilmelding

Umiddelbart efter tilmelding modtager man en købskvittering via e-mail. Modtager man ikke en kvittering, eller opdager man fejl og mangler ved den, bedes man kontakte kundeservice. Deltager har ansvar for at kontrollere, at alle deltageroplysninger er korrekte samt at holde arrangørerne opdateret, såfremt oplysningerne ændrer sig.

Startgebyrer, administrationsgebyr og betalingsmuligheder

Startgebyr er momsfri jf. dansk lovgivning om momsfritagelse af amatøridræt.  Dansk Atletik Forbund opkræver et administrationsgebyr på DKK 20 inkl. moms. Det er muligt at betale med Dankort, VISA/Dankort, VISA, Euro Mastercard, Visa Electron, MobilePay Online og Maestro. Betaling med kort pålægges ikke gebyr.

Sikkerhed i forbindelse med online tilmelding

Betalingssystemet er sikret mod misbrug med en såkaldt TLS-løsning. TLS er et system, der krypterer alle de Dankort- og kreditkortinformationer, som du sender til os. Det betyder, at hverken vi eller andre (med undtagelse af Nets og Bambora) kan skaffe oplysninger om dit kort. TLS-systemet sikrer desuden, at data mellem din browser og vores server ikke kan ændres.

Betalingsmodulet varetages af DIBS. Du har mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt, og du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit betalingskort bliver misbrugt i en internetbutik, der benytter TLS-certifikat i sit betalingssystem.

Produktansvar, fortrydelsesret og refundering

I henhold til Forbrugeraftaleloven om handel på internettet har arrangørerne det fulde produktansvar. Deltageren (køberen) har jf. Forbrugeraftaleloven om handel på internettet ingen fortrydelsesret, idet rekreative fritidsaktiviteter ikke fremgår af aftalen.

Overdragelse

Det er muligt mod et gebyr at overdrage sit startnummer til en anden person, såfremt startnummeret ikke er købt med rabat eller på anden måde til reduceret pris.

Overdragelse skal ske via deltagers online tilmeldingsprofil, hvor man mod et gebyr kan sælge og overdrage sit startnummer. Når man har indtastet e-mail adresse på modtageren, vil vedkommende modtage en e-mail med et unikt link, hvor vedkommende skal gå ind og selv indtaste sine data, så vi sikrer, at de er korrekte.

Elitemotion

Som elitemotionsdeltager kan man risikere at blive taget ud af løbet. Arrangørernes forbeholder sig ret til at afvise tilmelding i dén klasse.

ANSVAR, FEJL OG MANGLER

Helbred

Deltagere skal være ved godt helbred og mene sig i stand til at fuldføre hele distancen ved egen hjælp. På bagsiden af løbernes startnummer kan deltagerne anføre særlige forhold vedrørende deres helbred.

Ansvar

Deltagere bekræfter ved tilmelding, at de er indforstået med, at deltagelse sker på eget ansvar, og at hverken arrangørerne, partnere eller sponsorer kan drages til ansvar for skader, deltageren pådrager sig selv eller andre under løbet, og som ikke kan tilskrives arrangørerne. Deltagere under 18 år bekræfter desuden, at forældre eller værge har givet accept til den mindreåriges deltagelse i løbet.

Aflysning og force majeure

I tilfælde af aflysning på grund af force majeure eller myndighedspåbud, som arrangøren ikke kan pålægges ansvar for, er der ikke mulighed for refundering af startgebyr og omkostninger i forbindelse med arrangementet.

Forbehold for fejl og mangler

Arrangørerne tager forbehold for eventuelle fejl og mangler i priser og arrangementsbeskrivelser såvel online som på trykt materiale. Al information offentliggøres med forbehold for ændringer.

KUNDESERVICE

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte arrangørerne af IAAF/Mikkeller VM Cross Country Aarhus 2019. Kontaktinfo HER.