GLÆD DIG TIL ET EVENT I VERDENSKLASSE – OG DU KAN SE PÅ

Lørdag den 30. marts 2019 er Danmark vært for et af løbs allerstørste mesterskaber – nemlig VM Cross. Og det sker lige i baghaven af Aarhus. VM Cross bliver en fest uden lige – og du kan være med – både som tilskuer, men også som deltager. Find her information om, hvad du kan se frem til, samt praktisk info som parkering og transport. 

Et VM for alle!

Lørdag d. 30. marts 2019 er Aarhus værter for det første VM Cross nogensinde på dansk jord. Det bliver samtidig første gang, at verdensmesterskaberne åbnes op for deltagelse af både motionsløbere og eliteudøvere.

VM Cross 2019 bliver en fest uden lige – både for løbere og tilskuere. Jo flere vi er, jo sjovere bliver det også at være med til. Derfor er der selvfølgelig gratis adgang for tilskuere til VM-området samt Moesgaard Museum på selve dagen.

Vi håber naturligvis, at de fleste har mod på at løbe en tur på VM-ruten selv, men man er også meget velkommen til at komme og bidrage til stemningen. Samtidig får du også lejlighed til at se de bedste løbere i verden konkurrere om VM-titlen.

Masser af underholdning

Som løber og tilskuer kan du se frem til et VM-område spækket med underholdning og festlige indslag. Og du kan selv være med til at skabe rammerne! Hvad enten du har lyst til at komme udklædt, medbringe et båthorn eller på anden vis bidrage til festen, så er du meget velkommen.

Der vil være rig mulighed for forplejning i løbet af dagen, da vi har sørget for et bredt udvalg af foodtrucks fra Aarhus Mad & Marked.

Derudover har vi også indlagt forskellige zoner rundt omkring på ruten, som på hver sin måde bidrager til løbet eller stemningen. 

Du kan bl.a. se frem til

  • Et stort Mikkeller fanzonetelt spækket med højt humør og øl, hvor løberne tilmed kommer igennem undervejs på ruten
  • En klubzone, hvor du kan medbringe bannere og skumfingre
  • En 15 cm dyb vandpøl
  • Et mudderhul
  • En 20 meter lang sandgrav
  • En vikingezone
  • Taget på Moesgaard Museum, hvor du kan se frem til hundredvis af mennesker, der er klar til at skabe en stemning, som var det en varm Tour de France etape på Alpe d’Huez
  • Et hævet sving ved foden af taget

Vi gør, hvad vi kan for at du ikke kommer til at kede dig undervejs!

Her kan du se et udsnit af mange af de spændende ting på ruten til VM Cross:

FÅ OVERBLIKKET OVER STÆVNEOMRÅDET HER

Under VM Cross den 30. marts er alle indfaldsveje til Moesgaard Museum spærret. Der vil blive indsat ekstra busser fra Aarhus, så det er let at komme direkte til arrangementet. Læs mere herunder og få overblik over, hvordan du kommer til stævnepladsen ved Moesgaard Museum. 

SE OVERSIGTS-KORT FOR TILSKUERE

Her kan du få det samlede overblik via Google Maps over, hvordan området ved Moesgaard Museum ser ud, og hvordan du kan komme hen til VM Cross.

MED BUS TIL VM CROSS

Den hurtigste og enkleste måde at komme til Moesgaard Museum og se verdens hurtigste løbere, er at hoppe på en bus. Der er indsat ekstra busser mellem Aarhus og Moesgaard, så der er plads til alle.

BUS RUTE 18 
  • Afgang fra Park Allé i Aarhus
  • 2 afgange i timen hele dagen
  • Stopper ved Moesgaard Museum
  • Kører retur til Aarhus fra samme sted
BUS RUTE 100/103 
  • Afgang fra Aarhus Hovedbanegård
  • 2-4 afgange i timen hele dagen
  • Stopper ved Oddervej/Moesgaard Alle, hvorfra der er 5 min. gang til Moesgaard Museum
  • Kører retur til Aarhus fra samme sted (Oddervej/Moesgaard Alle)
 

 

Gratis shuttle-busser til tilskuere er indsat til lørdagens VM Cross 

For at give så mange som muligt muligheden for at opleve løbefesten VM-Cross, er der blevet indsat shuttle-busser til at køre mellem Aarhus og Moesgaard på lørdag 30. marts. Det er muligt at køre gratis med i tidsrummet 9.00 – 15.15, og du kan hoppe på shuttle-busserne fra følgende to store parkeringspladser, som også er let tilgængelige i bil.

FØRSTE PARKERINGSPLADS
Første parkeringsplads ligger på Gunnar Clausens Vej 28, 8260 Viby. Se placering ved at klikke her

Shuttle-busserne kører fra Gunnar Clausens Vej 28 med afgang hver halve time fra kl. 09.00 – 15.00.

ANDEN PARKERINGSPLADS
Anden parkeringsmulighed er Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg. Se placering ved at klikke her.

Shuttle-busserne kører også herfra hver halve time i tidsrummet 9.15 – 15.15.

DROP-OFF
Alle shuttle-busser sætter af ved busstoppestedet lige foran Moesgaard Museum. Se placering ved at klikke her

Shuttle-busser fra Moesgaard Museum til parkeringspladserne kører hver halve time i tidsrummet 9.30 – 16.00.

MED BIL TIL VM CROSS

Under VM Cross den 30. marts er alle indfaldsveje til Moesgaard Museum spærret. Vi anbefaler at tage bussen, men hvis det ikke er en mulighed, henviser vi til 2 parkerings-pladser. Og så anbefales der også til samkørsel. 

P-PLADS VED MOESGAARD STRAND – 2,2 KM GANG TIL VM CROSS 
  • God rummelig parkerings-plads ved Moesgaard Strand
  • Der er parkerings-vagter ved pladsen hele dagen
  • 20 min. gang gennem skoven til VM Cross (ruten er markeret)

P-PLADS VED MARK NORD FOR MOESGAARD MUSEUM – 1,3 KM GANG TIL VM CROSS

  • Parkerings-plads på marken nord for Moesgaard Museum
  • Der er parkerings-vagter ved pladsen hele dagen
  • 10 min. gang til VM Cross (ruten er markeret)
 

MED CYKEL TIL VM CROSS

Og en anden rigtig god mulighed for at komme til og fra VM Cross er at tage cyklen. Der er 8,5 km fra Aarhus Hovedbanegård til Moesgaard Museum. Cykelparkering kan findes lige ved Moesgaard Museum ved VM Cross. 

Har man ikke selv cykel, så kan cykel lejes nemt via Donkey-Bike: 

  • Lejepris er 12,5 kr. for 30 min., 50 kr. for 2 timer, og 70 kr. 6 timer, 85 kr. for 12 timer og 100 kr. for en hel dag. 
  • Lej cyklen ved en af de utallige cykel-stationer rundt omkring i Aarhus
  • Stil cyklen ved Donkey-Bike cykel-stationen lige ved Moesgaard Museum
  • Lej cyklen ved cykel-stationen ved Moesgaard Museum og cykel tilbage til Aarhus
  • Nemt, hurtigt, bæredygtigt og gratis motion – bedre bliver det ikke